Er du vild med bøger, og vil du gerne dele din læseoplevelse?

I en læsekreds læser alle den samme bog og diskuterer den bagefter.
Vi hjælper jer godt i gang.

Kom godt i gang

Er I allerede en gruppe, der ønsker at oprette en læsekreds? 

På biblioteket vejleder vi i læsekredsegnede bøger og hjælper med at skaffe bøgerne hjem. Efter ønske finder vi også gerne anmeldelser eller analyser af bøgerne. I er velkomne til at mødes i jeres læsekreds på biblioteket. 

Er du ikke med i en gruppe?

Biblioteket prøver at formidle kontakt til andre der også ønsker at deltage i en læsekreds. For flere oplysninger, kontakt:

Broby: Mai, maivi@fmk.dk
Faaborg: Camilla, cares@fmk.dk  
Ringe: Helle, hbe@fmk.dk 
Årslev: Mai, maivi@fmk.dk

Send dit navn og mailadresse i en mail til bibliotekets kontaktperson. Hvis det lykkedes at etablere en læsekreds, godkender du, at biblioteket sender en velkomstmail, hvori læsekredsmedlemmernes mailadresser er synlige, også din egen.

Bibliotekets personale deltager ikke i læsekredse.

Lånerkort og låneregler

Læsekredse får et lånerkort, der er tilknyttet en kontaktperson i jeres læsekreds. Herefter kan læsekredsens medlemmer låne og aflevere bøger samlet eller enkeltvis. Bøgerne udlånes altid på læsekredsens lånernummer/lånerkort, og de er allerede udlånt ved afhentning på biblioteket.

Afhentning af læskredsbøger kan kun ske i bibliotekets betjente åbningstid.

Det er op til læsekredsen at have overblik over, hvem der hæfter for den enkelte titel. Notér f.eks. navn og bogens materialenummer/stregkodenummer. Læsekredse betaler ikke bøder.

Vi anbefaler at bestille bøger fra 14 dage før ønsket afhentning.