Planlæg dit besøg på Faaborg Bibliotek

Vi glæder os til at få besøg af dig. Her har vi samlet en række praktiske informationer, som kan være relevante for dig før og under dit besøg på Faaborg Bibliotek.

Åbningstider

Biblioteket har åbnet alle ugens dage – Se kontaktinformationer og åbningstider her.
Vær opmærksom på lukkedage.

Ankomst

  • Adressen er: Herregårdscentret, 5600 Faaborg
  • Biblioteket ligger i et center som har tre indgange: Én fra Odensevej og én fra øverste parkeringsplads ved Sparekassen Fyns indgang og én fra nederste parkeringsplads. 
  • Der er to parkeringspladser: Den øverste med handicapskilt og parkering i op til én time, og nederste med parkering uden tidsbegrænsning.  
  • Ankommer du med offentlig transport, anbefaler vi, du benytter rejseplanen.dk. Der er ca. 5 min. gang fra holdepladsen ved Æblehaven.

Adgang og elevator 

  • Alle indgange har automatiske dobbeltdøre. Indgangen fra nederste parkeringsplads har elevator  Der er et ca. 2 cm højt metaldørstrin ind i elevatoren, som er 80 cm. bred.
  • For at komme til selve indgangen til biblioteket, skal du op af en sliske, som er 170 cm. bred og har en hældning på 20%. Ved døren er der monteret elektronisk gates, bredden imellem gates er 150 cm.
  • I selvbetjent tid skal du anvende dit Sundhedskort for at åbne dørene. Kortlæserne er placeret ved biblioteks indgangen i 110-120 cm højde.
  • Alle vores trapper er med gelænder. 

Toiletter

  • Der er toiletter i stueetagen, hvoraf 1 er handicaptoilet. 
  • Handicaptoilettet har ikke automatisk døråbner. Der er god plads til en kørestol.

Biblioteksrummet

  • Hovedveje i biblioteket er min. 130 cm, og gulvene har fast belægning uden hældning. Mellemrummet mellem vores reoler er min. 105 cm.
  • Udlåns- og afleveringsautomater har alle hæve-sænke funktion.
  • Vi har pc’er i almindelig siddehøjde samt pc’er til stående brug fordelt i biblioteket.
  • Førerhunde og servicehunde, der ledsages af deres ejer, er velkomne på biblioteket.
  • Luplampe med lys findes ved avis området
  • Der er siddemuligheder i biblioteksrummet. Der findes sofaer og stole med og uden armlæn.
  • I dagtimerne og om aftenen, er det muligt at benytte biblioteket som studierum. I voksenafdelingen finder man borde og stole i en højde, der egner sig til at sidde og skrive, og langs vinduerne bagerst i biblioteket er der opsat borde og stole, hvor man alene eller i grupper kan sidde og fordybe sig i ro og mag. Som etrumsbibliotek kan vi dog ikke garantere lydniveauet under besøg fra familier, skoleklasser, institutioner, eller samtidig med bibliotekets arrangementer. 
  • Mad og drikke må indtages i biblioteksrummet, dog ikke ved sofaer, lænestole og computere.

Arrangementer

  • Stolene har ikke armlæn, dette kan skaffes ved forespørgsel.
  • Der er nem adgang og god plads til fx kørestole. 

Besøg af de mindste

  • Der er mulighed for at tage barnevogn med ind og plads til hænge overtøj på eget ansvar. 

Vi arbejder hele tiden på at forbedre tilgængeligheden og skabe lige adgang til vores biblioteker. Du er altid velkommen til at kontakte os og personalet er altid klar til at hjælpe i den betjente tid.