Ugens boganbefaling: "Vinternoveller"

Skrevet til litteratursiden.dk af Anne Grete Jacobsen

”Arh noveller, det er ikke rigtig mig”, hører jeg tit folk sige. Men til dem vil jeg sige, at norske Ingvild H. Rishøis lille novellesamling er et rigtig godt sted at starte. Novellesamlingen består af tre historier, som alle på en eller anden måde handler om socialt udstødte eller om personer, der ikke har det største overskud eller held i deres liv. Men så sker der alligevel noget godt, der dukker en god fe op ofte fra en helt uventet kant, og der bliver tændt et lille håb hos personerne.

I den første historie, ’Vi kan ikke hjælpe alle’, er den unge alenemor på vej hjem fra børnehaven med den femårige datter, Alexa. Alexa er kommet til at tisse i buskerne, og det er meget koldt, men de har ikke råd til at tage bussen hjem, for moderen har 40 kr. til at klare weekenden med, og det rækker ikke langt. Til sidst beslutter moderen sig til at købe – eller måske stjæle – et par underbukser til Alexa. Det er en varm historie, om hvem det egentlig er, der er den voksne i familien. Den lille pige som siger til sin mor, at det går nok med de våde underbukser, eller den voksne som godt ved, at det er hende, der skal være den fornuftige og forklare datteren, hvorfor de ikke har råd til at give en tigger nogle småpenge.

I ’Den rigtige Thomas’ hører vi om usikre Thomas, som lige er kommet ud fra fængslet, og han skal nu have sin lille søn på besøg natter over. Han har lavet maden, den er lige til at varme, men inden sønnen kommer, vil han lige købe en pude til ham. Det viser sig at være et næsten uoverskueligt problem, da han ikke magter at tage stilling til størrelse eller vælge mellem dun, fjer eller syntesisk, høj, lav eller medium. I den situation er det meget svært at holde sig væk fra værtshuset.

I den afsluttende og længste novelle, ’Søskende’, er storesøster på vej mod et sommerhus i Valdres sammen med sine to meget mindre søskende. Vi fornemmer hurtigt, at hun flygter fra noget, og efterhånden går det op for os, hvorfor hun vil væk. Det er midt om vinteren, der er masser af sne, hun troede, hun kunne finde vejen til huset, men vejen er væk i sneen, og det hele ser håbløst ud. Men så…

Det er hjerteskærende historier med hovedpersoner, der helst vil gøre det bedste, men som ikke magter det af mange forskellige grunde. Men bag alt det triste og nedslående er der en hjælpsomhed og en varme fra nogle medmennesker, så det bliver samtidig historier med håb.

Det er meget realistiske noveller med et snert af eventyr, og jeg må sige, at det er en kombination, som fungerer virkelig godt i de meget velskrevne historier. Ingvild H. Rishøi har fået stor ros og mange priser for sine novellesamlinger. På dansk har vi ’Historien om fru Berg’ fra 2013, og hun er så absolut et navn vi skal holde øje med.